Kolding Fysioterapi og Træningsklinik

2009-02-01T04:24:00.009-08:00

Velkommen til Kolding Fysioterapi og Træningsklinik. Klinikken er en moderne klinik for fysioterapi med overenskomst med den offentlige sygesikring.

Denne hjemmeside indeholder generelle information om fysioterapi, og hvad du kan bruge en fysioterapeut til. Siden bliver løbende opdateret med cases og andre artikler omkring problemer i bevægeapparatet, som f.eks. lændehold, korsbåndslæsion eller skuldersmerter.

Samtidig kan du her finde oplysninger på klinikkens mange tilbud om undersøgelse og behandling samt muligheder for træning individuelt såvel som på hold. Vi samarbejder med KIF Motion, som har et motionscenter i samme bygning, hvor vi har adgang til.

Kolding Fysioterapi og Træningsklinik udbyder tilmed erhvervsaftaler til virksomheder.

Kolding Fysiterapi og Træningsklinik
Saxovej 12
6000 Kolding

Tlf. 75 52 30 63 Fax. 75 52 40 63

Åbningstider: Man. – tors. 8-18 Fre. 8-14

Telefontid: Man. – tors. 8-16 Fre. 8-14

tom

2009-02-01T04:24:00.007-08:00

tom

2009-02-01T04:24:00.005-08:00

tom

2009-02-01T04:24:00.003-08:00

tom

2009-02-01T04:24:00.001-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.014-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.013-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.011-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.009-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.007-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.005-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.003-08:00

tom

2009-02-01T04:22:00.001-08:00

tom

2009-02-01T04:21:00.006-08:00

tom

2009-02-01T04:21:00.005-08:00

tom

2009-02-01T04:21:00.003-08:00

tom

2009-02-01T04:21:00.001-08:00

tom

2009-02-01T03:12:00.000-08:00

Tilbud om fysioterapeutisk behandling i virksomheden

2009-02-01T03:02:00.000-08:00

Din virksomhed kan give medarbejderne tilbud om fysioterapi, som et led i en sundhedsordning til personalet. Fysioterapi på arbejdspladsen kan være et tilbud om ergonomisk vejledning, behandling eller træningstilbud eksempelvis på hold. Tilbuddet kan ydes på arbejdspladsen eller her på klinikken.

Mit navn er Belinda Toft Kristensen og har seks års erfaring som privatpraktiserende fysioterapeut. Jeg har min egen klinik for fysioterapi i Kolding beliggende i et stort motionscenter. I mit virke ser jeg mange med problemer i bevægeapparatet grundet et job med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger som f.eks. skærmarbejde, ensidigt gentaget arbejde m.m. Derfor har jeg fået mig en erfaring for, hvad der virker for at afhjælpe disse problemer. Men samtidig har jeg også dannet mig nogle idéer om, hvilken forebyggende indsats der kunne være hensigtsmæssig for at forhindre problemer som rygsmerter, nakke/skuldersmerter eller ”musearm”. Dette vil kunne spare medarbejderen og virksomheden for sygefravær er det vist i mange forsøgsordninger lignende denne ordning, du har valgt at sætte i gang.

Som fysioterapeut kan jeg tilbyde virksomheden en aftale om behandling og vejledning, som medarbejderne kan benytte sig af i det omfang, de har behov for det. Behandlingen er ofte forebyggende dvs. der anvendes forskellige massage- og afspændingsteknikker samt vejledning om, hvad medarbejderen kan gøre for at forebygge skader. Men har medarbejderen et problem i bevægeapparatet, kan der gives en behandling af det pågældende problem f.eks. ved ledmobilisering og holdningskorrektion. Nogle få øvelser kan også hjælpe medarbejderen til selv at kunne gøre noget ved problemet. Der vil være mulighed for at supplere med vejledning til gode og hensigtsmæssige arbejdsstillinger med udgangspunkt i medarbejderens egne erfaringer og ressourcer. Tilbud om holdtræning kan også være en mulighed.

SKULDERSMERTER

2009-02-01T02:58:00.000-08:00

Mange mennesker har eller har haft problemer i skulderen over en længere periode. Problemet kan være smerter i eller omkring skulderen evt. fuldt af bevægeindskrænkning i leddet. Dette viser sig ved, at man bliver besværet, når man skal have jakken på, lukke en dør bag sig eller nå noget på øverste hylde! Mange går lang tid med sådanne problemer og tænker ved sig selv at det gør nok væk på et tidspunkt, men jo længere tid man går med problemet des sværere kan være at slippe af med det igen. Derfor skal man reagerer på smerter eller indskrænket bevægelighed i skulderen inden for en måned, efter man registrerer symptomerne. Dette gør det lettere at komme sig over problemet.

Opbygningen af skulderen
Selve skulderleddet består af et skulderbælte (skulderbladet og kravebenet) og en overarmsknogle. Denne udgør ledhovedet, som danner led en ledflade på siden af skulderbladet. Ledfladen er knap 1½ cm. i diameteren, hvorimod ledhovedet har en diameter på ca. tre cm. Denne uligevægt viser, hvor vigtigt det er, at der er nogle strukturer omkring leddet som stabiliserer. Så snart vi bærer noget i armene, giver det et direkte pres på skulderleddet, hvilket øger kravet til musklerne samt de andre strukturer omkring skulderen.

Da skulderbladet danner ledfladen i leddet, har skulderbladets position en meget vigtig rolle for belastningen af leddet. En dårlig holdning i rygsøjlen vil have indvirkning på skulderbladets position. Tyngdekraften påvirker os i nedadgående retning, hvilket betyder at vi ”falder sammen” og skuldrene trækkes fremefter. Ledfladen på skulderbladet ændres hermed og den muskulære balance omkring leddet påvirkes. Vore dagligdagsbevægelser foregår dog stadig, hvor de altid har gjort, nemlig lige foran kroppen, hvilket giver en uhensigtsmæssig belastning af skulderleddet samt en dysfunktion i muskulaturen omkring skulderen.

Symptomer på overbelastning af skulderen
Smerterne kan variere meget fra person til person. Dårlige pladsforhold i skulderleddet mellem overarmsknoglen og skulderhalvtaget (acromion) bevirker, at en sene samt en slimsæk kommer i klemme i leddet. Dette viser sig ofte ved, at man i bevægelsen af armen ud til siden mærker en smerte midt i bevægebanen, når armen kommer op i skulderhøjde. Kraftigere bevægeindskrænkninger kan dog også vise sig. Men en betændelsestilstand i strukturerne kan være tegn på, at kroppen forsøger at kompensere for trykket, ved at danne en såkaldt inflammation. En inflammation viser sig ved varme, smerte, hævelse og evt. rødme. Da strukturerne ligger inde i skulderleddet, kan de to sidstnævnte symptomer være svære at få øje på, hvorimod man sjældent er i tvivl om, at der er smerte samt varme eller en dunkende fornemmelse i leddet særlig i hvile. Smerterne kan godt svinde under aktivitet, men vender frygteligt tilbage, når man holder sig i ro igen. Derfor viser der sig ofte smerter i leddet om natten.

En rendyrket ”frossen skulder” forekommer heldigvis sjældent. Her har man smerter i over tre uger, smerterne sætter gradvist ind og er ofte værre om natten, de 40-60 årige er i risikogruppen og forløbet er på op til fire år. Periode inddeles i tre perioder: En smertefuld periode på 2-6 måneder, stivhed i 6-12 måneder og restitution i 2-3 år. Udtrykket bruges også bredere om en tilstand med smerter og nedsat bevægelighed i skulderleddet. Årsagerne kan være mange, f.eks. en skade på skulderen, overbelastning eller skæv muskelbalance omkring leddet. Det er vigtigt at blive grundigt undersøgt, og fysioterapeuten kan også hjælpe med råd, vejledning og forskellige behandlingsformer.

SKISPORTSSKADER

2009-02-01T02:54:00.000-08:00

Sæsonen for skisport er længe begyndt. Hvert år rejser 500.000 danskere på skiferie. Skiene er smurte, støvlerne pudset men hvad med formen? Er den også gjort klar til skiferien? Hvert år kommer ca. hver tiende dansker skadet hjem fra skiferien. Mange ved godt at benene også skal klargøres, men får det ikke rigtigt gjort. Derfor kommer mange galt af sted og får skader i knæ, ryg eller andre steder. Skaderne viser sig ofte at være brud på knoglerne, læsion af ledbånd eller anden hård påvirkning af et led. Skiferien får en brat afslutning og man må hjem med ”knogle-expressen”.

Hvad går galt?
En af de hyppigste skisportsskader er knæskader og dette særligt for folk, som står på ski. Ved et styrt vrides knæet måske på grund af, at bindingerne er for stramme og derfor ikke falder af ved en bestemt påvirkning. Eller muskulaturen omkring knæet er måske ikke stærk nok til, at modvirke trykket fra en ski på vej ud af kurs. Da musklerne i dette tilfælde ikke støtter knæets strukturer som ledbånd/kapsel, menisk m.m. lægges belastningen over på disse strukturer. Når belastningen bliver tilstrækkelig stor ødelægges vævet, og skaden er sket. Dette ses især ved et vrid i knæet.

Knæskader
Oftest set springer det forreste korsbånd pga. af stor påvirkning af skinnebenet i retningen bagud i forhold til lårbenet. Ledbåndet kan være delvis eller fuldt læderet. Afhængig af påvirkningen under skaden kan ledbåndene på siden af knæet også ødelægges. Diagnosen sættes i første omgang ved at teste om ledbåndet er løst, hvilket sker hos læge eller fysioterapeut. Men en helt nøjagtig diagnose kan kun gives ved scanning eller kikkertoperation. Der er mange andre strukturer kan, som udsættes for hård påvirkning under et styrt. I hver side af knæet har vi en menisk siddende, som er en bruskkile med det formål at stabilisere knæleddet samt at give en støddæmpende effekt. Menisken er ofte udsat for skade særligt under et voldsomt vrid i knæet. Man kan f.eks. pådrage sig en løsrivning af tilhæftningen på knoglen eller en revne i menisken. Skader på bruskvævet i knæet ses også.

Brudskader
Et brud på knoglen ses også hyppigt. Dette ses særligt i ekstremiteterne altså arme og ben. Håndskader er også hyppige, da det er det første man tager fra med idet man styrter. Flere og flere hovedskader er også tilfældet, hvorfor man altid anbefaler at køre med hjelm. Det er ikke sikkert, at man selv er inhabil på ski eller snowboard, men man er jo ikke herre over hvordan alle de andre klarer sig på ”brædderne”! For snowboardere kan det også være en fordel at anskaffe sig et rygskjold, som fås på alle skisporssteder, for at nedsætte risikoen for brud på rygsøjlen. Når man styrter på snowboard falder man oftest på ”halen” eller ryggen, hvilket naturligvis øger risikoen for brud her. Dette ses ikke så hyppigt hos skiløbere.

Når skaden er sket!
Kommer man til skade eller ser en tilskadekommen, er det vigtigt at danne sig et overblik over:

• Hvad er der sket?
• Skadens omfang
• Skal der tilkaldes ekstra hjælp?

Akut førstehjælp har stor betydning for at mindske komplikationer i forløbet efter skaden. Man taler i dag om RCIEM-princippet:

 Ro. Det er vigtigt, at den igangværende aktivitet indstilles.

 Compression. Et elastisk bind eller hvad man har ved hånden lægges omkring området eller leddet. Er der tale om en ankelskade, så lad endelig være med at tage støvlen af da denne virker som en udmærket kompression af området. Læg isen ovenpå dette bind. Stram ikke for hårdt, der skal være blodforsyning til områderne længere ”nede”.

 Ice. Det skadede område/led nedkøles øjeblikkeligt. På pisten er det jo lige ved hånden med en klump sne, men det må ikke lægges direkte på huden.

 Elevation. Det skadede område holdes/løftes over hjerteniveau.

 Mobilisation. Det skadede område/led bevæges indenfor smertegrænsen, så meget det overhovedet er muligt. Små bevægelser ca. 10-15 gange efterfulgt af ro 2-3 timer, hvor der i denne periode nedkøles 10-15 min. pr. time.

Er man kommet slemt til skade bliver man ”ekspederet” af samaritterne på pisten og får en tur i ”bananen” ned. De ved hvad der skal gøres og man kommer til en læge eller et hospital. Er man selv kommet hjem men finder at skaden er en gene, kan man søge læge og få en professionel vurdering af problemet.

Forebyggelse af skader
Skal man have fuldt udbytte af skiferien skal man være i god fysisk form inden ferien. Man kan træne på egen hånd i motionscenter, men her kan det være en god idé med vejledning i målrettet træning til skiferien. En anden mulighed er at finde forslag til øvelser på nettet (f.eks. http://www.krop-fysik.dk/ eller http://www.skisport.dk/). Mange steder tilbyder man også holdtræning med det formål at blive klar til skisæsonen. Træning bør indeholde øvelser, der umiddelbart kan overføres til skiløbet, dvs. dybe knæbøjning af forskellig art, fokus på balancetræning (f.eks vippebræt eller en stor terapibold) samt koordinationstræning. Er du i tvivl, kan du rådføre dig med en fysioterapeut.

Forkert indstilling på skibindinger er en hyppig årsag til overrevne korsbånd. Man kan selv teste sine bindinger ellers kan denne test også ses på www.skisport.dk

Alkohol og skiløb er selvfølgelig heller ikke nogen hensigtsmæssig cocktail. Alkohol sløver, giver som bekendt en dårlig balance og forlænget reaktionstid. Samtidig er man påvirket af alkohol mindre opmærksom på sine omgivelser og risikerer at skade andre på sin færden ned af pisten. Så gem fornøjelsen til after-ski, og husk at ”sove den ud” næste formiddag, inden du bevæger dig ud på pisten igen!

RYGTRÆNING

2009-02-01T02:53:00.000-08:00

Ryggen
Rygsøjlen er kroppens fundament. Det er herfra at al kraft udspringer for enhver bevægelse, vi laver i vores dagligdag. For at kunne præcisere en bevægelse af f.eks. en arm eller et ben forudsætter det at fundamentet, hvor de ”udspringer” er fast og stabilt. Er vores rygsøjle ikke stabil, belastes strukturerne her uhensigtsmæssigt, hvilket betyder at led, ledbånd, diskusskiver m.m. slides og overbelastes.

Rygtræning
For at nedsætte risikoen for at overbelaste rygsøjlens strukturer, bør muskulaturen omkring rygsøjlen trænes. Ryggen omsluttes af mange muskler, som det ses på billedet på næste side. Man taler om en overfladisk muskulatur (afbilledet på venstre side af rygsøjlen) og en dyb muskulatur (afbilledet på højre side af rygsøjlen). Den overfladiske muskulatur har til primær opgave at bevæge rygsøjlen og stabilisere denne ved større belastninger. Den dybe muskulatur aktiveres ved hver en bevægelse, vi foretager os. Den har til hensigt at stabilisere ryghvivlerne i forhold til hinanden, en såkaldt segmental stabilisering, og herved aflaste bl.a. ledbånd og diskusskiver. For at træne denne muskulatur skal balancen udfordres, hvilket bl.a. kan ske på en stor træningsbold, som er et af de redskaber, vi bruger på rygholdene.
Samtidig skal træningen være overførbar til dagligdagsbevægelserne i vores hverdag. Dette gør os mere bevidste om, hvordan vi bruger ryggen og nedsætter risikoen for skader i rygsøjlen.

Hvem kan træne?
Du kan deltage, hvad enten du har rygproblemer eller ej. Har du rygproblemer, er det blot vigtigt, at du er undersøgt af en læge, fysioterapeut eller anden behandler.

SMERTER I KNÆ

2009-02-01T02:51:00.000-08:00

Smerter i knæet kan skyldes mange forskellige ting. Du kan have været ude for et uheld, der er skyld i at du pådrager dig en skade i knæet eller en overbelastning kan være skyld smerterne.

Knæet er et kompliceret led, som belastes meget idet det bærer kropsvægten i alle stående aktiviteter. Leddet er heldigvis ”konstrueret” til at kunne klare en stor belastning. Men ved overvægt eller belastning gennem hårdt fysisk arbejde kan leddet slides. Ofte ses det også at knæet ved en kraftig påvirkning (f.eks. et styrt på ski, eller under kontaktsport) beskadiges så strukturer som ledbånd, menisk eller ledbrusk ødelægges.

Akut skade
En akut skade i knæet kan opstå i mange forskellige situationer (f.eks. styrt på en cykel, fald under fysisk aktivitet eller andet). Smerterne vil oftest opstå pludseligt i det øjeblik du kommer til skade, men de kan også først vise sig i timerne efter når hævelsen knæet kommer. Det er vigtigt at skaden behandles korrekt for at mindske komplikationerne i forløbet efter skaden. Sørg altid for at komprimere knæet (lægge elastisk bind cirkulært om knæet) samt at lægge is oven på denne kompression i intervaller af ca. 15 min. Søg læge for at få klarlagt skadens omfang.

Skaden kan skyldes en fuld eller delvis overrivning af ledbånd i knæet f.eks. korsbåndene. I dette tilfælde vil man i starten se hævelse i knæet og senere føle en løshed i knæet. Dvs. at man har svært ved at styre det under vægtbærende funktioner som gang, trappegang og lignende. Har man sprunget det forreste korsbånd vil man typisk have svært ved at styre knæet under trappegang ned ad trappen og har man skadet det bagerste korsbånd vil man typisk have problemer op ad trappen. Korsbåndet behøver ikke være fuldstændig sprunget for at have disse problemer. Ved en delvis læsion af ledbåndet ses også ofte løshed knæet. I forbindelse med en korsbåndsskade, kan der også være sket en skade på ledbåndene på siderne af knæet, hvilket kan undersøges i en test af læge eller fysioterapeut.

Menisken, der er en bruskskive liggende som to halvmåner i hver side mellem lårbensknoglen og skinnebenet, kan også være beskadiget. Man kan have pådraget sig en revne i menisken eller revet en del af den løs fra dens tilhæftning. Ved en sådan type skade vil man i efterforløbet ofte have problemer med låsningstendens i knæet, dvs. at knæet sætter sig fast i en bestemt stilling. Dette er meget smertefuldt og nogle må ”knække” knæet på plads for at få det i bevægelse igen. Det kan også give en smæld i knæet under bevægelse, som om der lige er ”et punkt” man skal over for at kunne udføre bevægelsen. Ved udtalt skade på menisken kan man under en kikkertoperation ”lappe” menisken med en såkaldt ”pil”.

Lægen og fysioterapeuten kan lave en række test af knæet, som kan give en idé om hvilke strukturer der måtte være beskadiget, men en scanning eller kikkertundersøgelse kan være nødvendig for at slå dette helt fast.

Overbelastningsskade
Denne type skader viser sig ofte langsomt dvs. smerterne kommer periodevis i mindre intervaller i starten senere længere intervaller. De kan provokeres ved særlige aktiviteter, f.eks. løb, trappegang eller lign. For at sætte den rette diagnose er det vigtigt at du kan beskrive smerterne og give et billede på hvordan smerterne provokeres. Der kan tages billede af knæet enten ved røntgen eller scanning, som kan be- eller afkræfte en diagnose. Typiske skader af denne karakter er slidgigt i knæet – altså slidtage på ledbrusken og i særlig slem grad også på knoglevævet.

Den firehovede knæstrækker er, som navnet fortæller, den muskel der strækker knæet, og musklen er delt op i fire muskelhoveder. Ved asymmetri i funktionen af disse fire muskler f.eks. hvis musklerne ude på siden af lårbenet og knæet er stærkere end dem på indersiden, kan man pådrage sig et slid på knæskallens bagside. Diagnosen hedder condromallacia og ses hyppigt hos unge piger Smerterne lokaliseres foran på knæet og fremtræder både i hvile og under aktivitet. Her er det vigtigt først at få genoptrænet lårmusklen symmetrisk ved at gøre musklen på indersiden stærkere. Er der opstået slidtage bag på knæskallen gør man sjældent noget ved det, men er der et meget skævt træk i knæskallen, kan man foretage en operation, som bevirker at musklens trækretning på knæskallen bliver mindre belastende for denne.

Har du haft ondt i knæet over en længere periode, kan det være en god ide at konsultere din egen læge. Han vil vurdere omfanget og evt. henvise til en fysioterapeut.

Genoptræning
Har man problemer med knæet kan man med fordel træne strukturerne omkring knæet samt funktionerne af knæet. Forud for sådan en træning er det vigtigt at, der er lavet en grundig undersøgelse af knæet. Dette kan ske hos lægen og fysioterapeuten. Man undersøger strukturerne i og omkring knæet samt funktioner som bevægelighed, stabilitet og styrke. Dette giver et billede af hvad der skal sættes ind med i træningen. Gennem træningen skal funktionerne af knæet genoprettes og evt. smerter kan måske lindres herved. Ved de fleste knæ-problematikker er det en god ide at cykle på en kondicykel med let til moderat belastning for at sikre en god blodcirkulation i knæet.

ISCHIASSKADER

2009-02-01T02:50:00.000-08:00

De fleste har hørt om ”ischias” i forbindelse med smerter ned i benet. Symptomerne kan være en dyb smerte eller snurrende fornemmelse ned bag på låret og evt. trækkende helt ud i underbenet og ned i foden. Smerterne kan også bare lokalisere sig til ballen.

Ischiasnerven – Nervus Isciadicus – er den største nerve vi har i benet på tykkelse med en lillefinger. Nervetrådene springer ud fra rygmarven mellem de nederste lændehvirvler og samler sig i ischiasnerven øverst i ballen. Herfra løber den mellem de dybe muskler i ballen, som har indvirkning på hofteleddet, og videre ned bag på låret til knæhasen. Her deler den sig i to grene, som forsyner underbenet og foden.

Trykker man på en nerve et hvilket som helst sted under dens forløb, vil man kunne mærke det svarende til de områder nerven forsyner. F.eks. kender vi alle til at få albuestød. Trykker man på en nerve som ligger på indersiden af albueleddet, vil man mærke det ud i lillefinger og ringfinger. Det samme gælder selvfølgelig også for ischiasnerven. Den kan blive klemt allerede inde ved rygsøjlen, hvor nerverødderne springer ud mellem ryghvirvlerne. Her kan den kanal, hvor nervetrådene kommer ud fra rygmarven, være forsnævret pga. kalkaflejringer, slidtage i rygleddene eller en deform discusskive kan trykke på nervetråden. I alle henseender vil man evt. mærke det ned i ballen, bag på låret og underbenet.

Samtidig kan nerven blive stram. En nerve skal være elastisk og kunne give sig i forhold til de bevægelser, vi laver med arme og ben. Forskellige årsager kan gøre at nervevævet bliver mindre fleksibelt og give symptomerne som beskrevet. Dette fænomen kaldes Abnorm nervetension (ANT).

Har du smerter som beskrevet ovenfor er det sandsynligt, at du har problemet. Men dette kan dog kun diagnosticeres ved en undersøgelse hos din læge eller fysioterapeut. Det er vigtigt, at man får lavet en grundig undersøgelse af symptomerne, idet behandlingen til de forskellige problemer kan være vidt forskellige. En undersøgelse kan fortælle hvor problemet stammer fra og en korrekt behandling kan sættes i gang.

IDRÆTSSKADER

2009-02-01T02:47:00.000-08:00

I alle slags sport og idræt er der risiko for skader, eftersom at kroppen bruges og nogle gange presses fysisk. Selv en mindre skade kan medføre fravær fra idrætsaktiviteten og nedgang i den fysiske form. Dette kan igen påvirke udøveren psykisk og i sidste ende socialt. Derfor er det vigtigt at man som instruktør er med til at begrænse antallet og sværhedsgraden af idrætsskader. Vi skal kunne hjælpe og vejlede når skader opstår.

Sportsskader kan opdeles i to typer:

AKUTTE SKADER:
Ved den akutte skade overstiger belastningen vævets styrke/tolerance og vævet beskadiges. Skaden opstår pludseligt f.eks. ved at man træder forkert, falder eller ved at man påvirkes af en udefra kommende kraft. Skaderne kan være meget varierende lige fra lette forstuvninger til et knoglebrud el. svær ledbåndsskade. Fibersprængninger og andre bløddelsskader ses også ofte. Området hæver op, langsomt eller hurtigt alt efter skadens omfang.
Det er derfor vigtigt at man hurtigt danner sig et overblik over:

• Hvad er der sket?
• Skadens omfang
• Skal der tilkaldes ekstra hjælp?

Akut førstehjælp foretages efter RCIEM-princippet:

Ro. Det er vigtigt, at den igangværende aktiviteten indstilles.

Compression. Et elastisk bind lægges omkring området eller leddet. Læg isen ovenpå dette bind. Stram ikke for hårdt, der skal være blodforsyning til områderne længere ”nede”.

Ice. Det skadede område/led nedkøles øjeblikkeligt. Isen må ikke lægges direkte på huden.

Elevation. Det skadede område holdes/løftes over hjerteniveau.

Mobilisation. Det skadede område/led bevæges indenfor smertegrænsen, så meget det overhovedet er muligt. Små bevægelser ca. 10-15 gange efterfulgt af ro 2-3 timer, hvor der i denne periode nedkøles 10-15 min. pr. time.

ALDRIG:
• Påføre det skadede led/område varme.
• Massere skaden
• Drikke alkohol de første 48 timer efter skaden

En god og korrekt udført førstehjælp, kan mindsker følgerne efter skaden betydeligt.

OVERBELASTNINGSSKADER:

Denne skade viser sig ofte pludseligt uden varsel og uden egentlig at være provokeret af ydre omstændigheder. Skaden kan også have været på vej gennem længere tid, hvor man har negligeret signalerne. Overbelastningsskader skyldes forkert og/eller for hård påvirkning af kroppens væv gennem længere tid. Det viser sig ofte som inflammationstilstand i f.eks. sener, slimsække eller værre endnu micro-brud på overbelastet knoglevæv.

Skaderne kræver ofte konsultation hos professionel læge eller behandler, og behandlingen kan være langvarig. Nogle gange kræver det omlægning af træning, teknik, leddenes holdning el.lign. og andre gange skal der også en medicinsk behandling til.

Ved denne type skade er det nødvendig at indstille idrætsaktiviteten, som mange undlader hvilket kan gøre situationen meget være.

Forebyggelse af skader:

De vigtigste elementer i forebyggelse af skader under arbejde eller andre fritidsaktiviteter er:

• At være i form til opgaven
• Op- og nedvarmning
• Vedligeholdelse af smidighed!
• Fornuftigt miljø, teknik og udstyr.
• Lytte til advarselssignalerne i tide.

Regelmæssig træning, der er overførbar til dagligsdagsbevægelserne, giver den nødvendige ballast til at klare de udfordringer kroppen udsættes for.

HOVEPINE

2009-02-01T02:45:00.000-08:00

Hovedpine er en meget almindelig. Man kan inddele hovedpine i forskellige katagorier: Migræne, Cervikogen hovedpine (stammer fra led i nakken), spændingshovedpine og mange flere. Her er nogle facts om hovedpine blandt den danske befolkning:

 75% af befolkningen har i det sidste år haft spændingshovedpine (grundet spændinger i nakke/skulderområdet).
 3% har kronisk hovedpine, dvs. hovedpine dagligt.
 15% har spændingshovedpine en gang om ugen eller oftere.
 25% af kvinder og 8% af mænd har oplevet et migræneanfald.
 Hovedpine udgør 20% af alt sygefravær og er dermed skyld i ca. 3 mio. sygedage om året i Danmark.
(oplysninger fra Krop & Fysik nr. 4 2004)

Spændingshovedpine.
Ved spændingshovedpine sidder smerterne i begge sider af hovedet og giver en pressende/trykkende fornemmelse i hovedet. Intensiteten er ofte svingende fra morgen til aften. Mange oplever en forværring hen sidst på dagen. Hertil ses til tider symptomer som kvalme, lyd og lys følsomhed. Fysisk aktivitet forværrer ikke symptomerne.

Mennesker med spændingshovedpine har ofte tendens til meget spændte muskler i nakke og skuldre. Disse spændinger kan give såkaldte triggerpunkter i musklerne, som giver en refereret smerter til f.eks. hovedet. Spændinger kan skyldes uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, psykiske problemer (f.eks. sorg, krise, depression m.m.), dårlig tandstilling, at man skærer tænder om natten, dårligt syn, dårligt indeklima, væskemangel samt mange andre problemer.

Migræne
Migræne er oftest kun lokaliseret til den ene side af hovedet. Smerten er pulserende/dunkende og intensiteten kan være meget svær. Kvalme, opkastninger og almen utilpashed ses tit i forbindelse med migræneanfald. Fysisk aktivitet forværrer symptomerne og skarpt lys og høje lyde kan være stærkt generende. Symptomerne kan vare fra få timer til flere døgn.

Migræne kan være arveligt og det skulle være muligt at forebygge migræne ved at finde ud af hvilke faktorer, der udløser anfaldet hos den enkelte. Forskning viser at stress, hormonændringer og alkohol kan udløse migræne. Mange som lider af migræne har ofte spændingshovedpine imellem anfaldene. Dette kan forvirre billedet af hvad der egentligt udløser hovedpinen og vanskeliggøre behandlingen. Der findes effektiv migrænemedicin, som kan forebygge migræne eller nedsætte intensiteten på en opstået migræne.

Forebyggelse og behandling.
For at forebygge hovedpine er det først og fremmest vigtigt at få sat den rigtige diagnose. Dette vil kræve en undersøgelse hos din egen læge. Han henviser evt. til en fysioterapeut, som den første gang vil undersøge problemet ved at spørge ind til det og undersøge nakken og ryggens led, muskler m.m. Såfremt fysioterapeuten vurderer at hovedpinen kan skyldes problemer her, kan en behandling påbegyndes og man kan give ideer til, hvordan hovedpinen kan forebygges en anden gang. Ved kronisk hovedpine kan det være en god ide at føre hovedpine dagbog.

TRÆNING EFTER EN FØDSEL

2009-02-01T02:42:00.000-08:00

Hvor tidligt må du begynde?
Det tager tid for både mavemuskler og bækkenbund at komme sig efter en fødsel. Efter fødslen er vævet i bækkenbunden belastet af væske, og muskulaturen er først for alvor klar til at tage imod træning efter ca. 3 mdr. Det betyder dog ikke, at du bare skal lade stå til. Det er meget individuelt hvornår man kan starte ud med træning, Faktorer som træningstilstand før og under graviditeten spiller en afgørende rolle for, hvornår du kan starte, såvel som fødslen.

Ud blandt andre.
For mange er det en skøn fornemmelse af komme ud blandt andre mødre og træne under professionel vejledning. Det er meget individuelt hvor tidligt, du kan starte efter fødslen. Holdet instrueres af en fysioterapeut, som kan vejlede dig i, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig at starte. Det er vigtigt, at du er helet efter fødslen, tal evt. med din læge om det. Der vil blive vist særlige hensyn til nye deltagere på holdet.

Træning af bækkenbunden:
Det er vigtigt at træne sin bækkenbund før og efter en fødsel. Ca. en tredjedel af alle kvinder har problemer med urininkontinens under graviditeten og i op til tre måneder efter fødslen.
Bækkenbundsøvelser hedder ”levator exercises” på engelsk (oversat til dansk ”elevatorøvelser”), men det er fejlagtigt, da det ikke svarer til, hvad der sker fysiologisk. Løftet af bækken-bunden er meget lille, omkring 5-10 mm.
Området omkring endetarmsåbningen er et godt pejlingsområde, hvis man skal lære at knibe, fordi der her er mest muskelfylde. Når man laver en knibeøvelse, skal man derfor fornemme en lukning af endetarmen. Resten af bækkenbunden frem mod skambenet følger naturligt med herefter.
Venepumpøvelser er også vigtige for at afhæve underlivet.

Træning af mavemuskulaturen:
Det er vigtigt at du kan knibe bækkenbunden inden du starter ud med øvelser for mavemusklerne. I træningen af disse skal der fokuseres på alle lagene i mavemuskulaturen, dvs. de dybe tværgående, de skrå og de lige mavemuskler.

ERHVERVSAFTALER

2009-02-01T02:41:00.000-08:00

Hos Kolding Fysioterapi og Træningsklinik tilbydes aftaler og kurser til din arbejdsplads for at højne det forebyggende arbejde for den enkelte medarbejder.

Tankerne bag dette er, at kunne øge medarbejdernes motivation og hermed nedsætte antallet af sygedage. Der kan f.eks. udarbejdes aftaler om ergonomi, holdtræning på arbejdet, individuel træningsvejledning og/eller massage i virksomheden eller på klinikken på favorable vilkår.

HOLDTRÆNING

2009-02-01T02:39:00.000-08:00

Hos Kolding Fysioterapi og Træningsklinik har vi holdtræning for mange forskellige diagnosegrupper.

Ryghold:
Rygtræning kan gavne dig, hvis du enten har eller har haft et problem med smerter i ryggen f.eks.

• Hold i lænden eller nakken.
• Ischiassmerter
• Discusprolaps eller discusprotusion
• Andre problemer med ryggen.

Træningen består i mobiliserende, styrkende og stabiliserende øvelser baseret på seneste forskning indenfor ryggen. I træningen indgår holdningskorrektion, hvor du lærer, hvilken holdning du bør bestræbe dig på at have i hverdagen. Samtidig arbejder vi med, hvordan man bruger ryggen korrekt i dagligdagen samt under træningen. Det er vigtigt at kroppen trænes i de samme bevægemønstre som den arbejder i til hverdag, for at sikre træningens overførbarhed til vores dagligdag.

Knæhold:
Har du uheldigvis fået en skade eller et andet problem i knæet er det vigtigt at genoptræne knæet, for at genvinde knæets funktion og evt. reduceret smerterne. Problemet kunne f.eks. være:

• Korsbåndsskade eller anden ledbåndsskade.
• Slidgigt i knæet
• Meniskskade
• Andre problemer i knæet

Forud for holdtræning kommer du ind til in undersøgelse hos fysioterapeuten, hvor dit problem undersøges. Dette er for at sikre, at du får den rette vejledning og korrektion under holdtræningen. Du har mulighed for at få lagt et supplerende træningsprogram, som du kan udføre derhjemme ud over holdtræningen.

KOL-hold:
KOL står for kronisk obstruktiv lungelidelse. Den kaldes ofte rygerlunger, fordi de fleste med KOL er rygere eller har været det. De vigtigste tegn på KOL er:

• Åndenød
• Hoste
• Opspyt af slim fra lungerne.

Man kan ikke genoprette det ødelagte lungevæv, men man kan forhindre, at nedbrydningen fortsætter. Rygestop, medicin og træning er vigtig for behandlingen af KOL.

Sclerosehold:
Sclerose er en kronisk lidelse som berettiger til vederlagsfri fysioterapi (se artikel om vederlagsfri fysioterapi). Hos Kolding Fysioterapi og Træningsklinik har vi flere sclerosehold, hvor man har mulighed for træning til vedligeholdelse af daglige funktioner, styrke- og balancetræning m.m.

FYSIOTERAPEUT

2009-02-01T02:38:00.000-08:00

Som fysioterapeut er vi uddannet til at undersøge, diagnosticere og behandle problemer i bevægeapparatet.

Ved første konsultation hos fysioterapeuten foretager vi en undersøgelse af dit problem.
Det du fortæller fysioterapeuten omkring dit problem, smerter el. lign. samt den efterfølgende undersøgelse, danner grundlag for den behandling der følger.

Undersøgelse og behandling foretages på basis af anerkendte og veldokumenterede undersøgelses og behandlingsteknikker (Mc Kenzie, Manuel Terapi m.m.). Disse koncepter er teknikker til at undersøge og behandle kroppens led gennem mobilisering og manipulering.

Har du mange smerter kan massage og udspænding måske være et supplement til behandlingen
Den terapeutiske massage er målrettet og specifik i forhold til de symptomer du mærker. Kombineret med aktive øvelser skal dette genoprette den rette funktion af muskler, led og holdning.

Træning er en vigtig del af behandlingen. De led der har været mere eller mindre sat ud af funktion skal genoptrænes, så leddets funktion genoprettes. Denne træning kan spænde vidt afhængig af problemet og fastlægges af fysioterapeuten, så den hjælper dig bedst muligt. Træningen kan foregå i hjemmet, på hold eller i motionscenter alt efter dit ønske.

FYSIOTERAPI

2009-02-01T02:36:00.000-08:00

Hvad er fysioterapi ?

Fysioterapi omfatter sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, undersøgelse og behandling, Indsatsen evalueres kontinuerligt og dokumenteres i journaler og rapporter.

Fysioterapi tager udgangspunkt i menneskets funktioner og ressourcer, og stimulerer til ansvarlighed og mestring af egen livssituation. Menneskets funktion er afhængig af sundhedstilstand, personlighed og livsbetingelser.

Fysioterapi er et tilbud dig uanset alder. Fysioterapeuten foretager en undersøgelse af problemet, og stiller på baggrund af denne en diagnose. Diagnosen er den konklusion, fysioterapeuten kommer frem til angående din aktuelle tilstand og bevægelsesressourcer, og kan evt. understøttes af lægens diagnose.

Virksomhedsprofil

2009-02-01T02:33:00.000-08:00

Per Mortensen, aut. fysioterapeut, klinikejer.

Anders Berlin, aut. fysioterapeut, klinikejer.

Belinda Toft, aut. fysioterapeut, klinikejer.

Hanne Thomsen, aut. fysioterapeut

Allan Dammose, aut. fysioterapeut, dip. MDT

Anette Lundgaard, aut. fysioterapeut

Dorrit Grønbæk, aut. fysioterapeut

Louise Boel Holst, aut. fysioterapeut

Christina, aut. fysioterapeut

Kirsten J. Møller, sekretær

Mie Kusk, sekretær

Alle terapeuter er autoriseret fysioterapeut. Løbende videreuddannelse indenfor Mc Kenzie, Osteopati, Manuel Terapi, , Muscle Energy Technic, Medicinsk Træningsterapi, ANT/neurodynamisk udspænding, Idrætsfysioterapi m.m.